YourDomain.Com © 2006                    

MANGE HILSNER FRA ILULISSAT !

Endelig har jeg fået oprettet en hjemmeside - nu får vi se hvor flittig jeg bliver til at få den opdateret, men intentionerne er der i hvert fald :-)

Jeg har lagt nogle få billeder ud idag (16/10-07) - opsætningen er ikke en overvældende æstetisk nydelse, er vist ikke den store webmaster endnu, men jeg håber, at I nyder billederne.

Idag (17/10) tør det, så snemændene er blevet en del slankere i løbet af dagen :-) Men de lover sne og frost igen fra imorgen - håber det holder stik.

(24/10) Nu er der mindre end et døgn til at Jacob kommer herop - juhu. Der er faldet meget sne nu og frosten er sat ind - det knirker så fint, når man går.

(5/11) Så er Jacob tager hjem idag - utroligt hvor hurtigt 1½ uge går... Vi har fået slappet af og nydt at være sammen og har også nået at være turister. Hundeslædetur - fuld fart frem med 15 ivrige slædehunde for slæden og afsted det går over stok og sten. Med en fanger, der råber didudidudidu og iviviviv som navigatør og hunde lystrer næsten altid :-) En tur til en lille bygd lidt nord for Ilulissat - Rodebay/Oqaatsut - med 50 indbyggere, blev det også til. Vi sejlede derud i det fineste solskinsvejr og overnattede i et af de gamle pakhuse derude, som nu er en lille restaurant (den lukkede af for sæsonen efter vi tog hjem). Om formiddagen fik vi set sælpartering på tætteste hold - en af bygdens fangere kom hjem med en sæl, som blev parteret i vandkanten og så trukket hjem til huset på slæden. Han mente den vejede 80-90 kg, så der skulle være mad til nogle dage. Ellers har vi fået søsat en af de sagnomspundne badeænder fra min 30-års fødselsdag, den blev sendt til havs igår med grinende salut fra os og de lokale fiskere på havnen. Jeg er sikker på at den nok skal nå uudforskede egne og gøre sin art stolt. Idag er det blevet snestorm - fy hvor det blæser og med al den nye sne, der kom i lørdags står himmel og jord i et. Det var en lang tur hjem fra sygehuset idag...

(26/11) Længe siden, men nu er der et par nye billeder og mange hilsner herfra.